Parodontose (paradentose) er en folkesygdom, som starter med tandkødsbetændelse. Hvis betændelsen ikke behandles, spreder den sig til de knogler, der holder tænderne fast, hvilket kan få tænderne til at løsne sig.
Formålet med behandlingen er at standse sygdommens udvikling:
Udvidet tandrensning: Vi renser omhyggeligt tændernes overflader og de dybe tandkødslommer for tandsten og bakterier.
Vejledning: Du får grundig instruktion i, hvordan du bedst holder dine tænder og tandkødslommer rene derhjemme – dit eget engagement er nemlig altafgørende.
Kontrol: Vi tilrettelægger et hyppigt kontrolforløb, så vi sikrer, at sygdommen holdes i bero.